Anbefalede anmeldelser
Overall rating
5 stars
4 stars
3 stars
2 stars
1 star
- Camilla S.København2811954543421.09.2016
"Autentisk tapas midt i Rødovrecentret på 1. sal - ah, hva' siger du?"
Ærligt talt. Jeg troede ikke helt på det. Jeg har nok lidt fordomme om mad i storcentre, så da jeg blev inviteret på familiemiddag herude, var jeg nok lidt skeptisk. Men hvad gør man ikke for familien? Hehe...
Ej det var en kender, som inviterede, så selvfølgelig tog jeg gerne et S-tog marathon kombineret med kæphest-æresrunde i modvind for at nå til Rødovre C. Og dommen? Jamen altså...
... Det er faktisk en af de bedste tapas-oplevelser jeg har haft i DK!
Kvaliteten herinde er i højsædet. Stedet er, helt uofficielt, økologisk, har frilandskinke fra svin som har levet af trøfler(!) og bare deres brød, ja det er som det burde være - men sjældent er - på restauranter; frisk, svampet og smagfuldt. Vi smagte nærmest alt, og det var bare godt. Især skaldyrsalaten og deres stegte courgetter med ost var de sande mavegodter, men alt var virkelig godt.
Derudover havde jeg aldrig troet, jeg skulle sidde i et center og faktisk glemme, at jeg sad i et center. Der var faktisk spansk stemning herinde, og fra en der har boet i spanien i mere end et år, siger det da lidt.
Når alt kommer til alt, ER det dog et center, restauranten ligger i, og derfor kan jeg ikke give fuldt hus. Men er man i Rødovre, er det klart et sted, jeg ville tage forbi!
Som alt ser ud kommer Tapas y Cañas til at åbne i det nye Westmarket på Vesterbro. Super spændende!